TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE MED JORDEMØDRENE

EN FAIR START – Et tilbud om ekstra omsorg for gravide på Nørrebro

Sundhedshuset Nørrebro og Rigshospitalet har i samarbejde udarbejdet et forbedret tilbud om ekstra omsorg for gravide på Nørrebro.

For at deltage i tilbuddet skal du som gravid opfylde mindst ét af de følgende 4 kriterier:

  • Modtage kontanthjælp, revalidering eller førtidspension
  • Være arbejdsløse uden faglig uddannelse eller med skolegang under 10 år
  • Mor under 23 år (alenemor, uden uddannelse eller udenfor arbejdsmarkedet)
  • Være psykisk sårbar

Er du startet i et andet jordemoderforløb, kan du desværre ikke flyttes over i tilbuddet.

Hvis du deltager i En Fair Start, får du følgende ekstra tilbud:

  • Individuelt tilrettelagt forløb, der passer til dit behov
  • Du får mulighed for at være tilknyttet ét hus, hvor du er i trygge hænder i et team af jordemødre, socialrådgivere og en psykolog. Vi arbejder tæt sammen om at give dig den bedst mulige omsorg i løbet af graviditeten og efter fødslen
  • Ekstra konsultationer med jordemoder og sundhedsplejerske. Du får også hjemmebesøg af både din jordemoder og sundhedsplejerske
  • Fødsels- og forældreforberedelse på hold eller individuelt
  • Du tilbydes gratis kosttilskud, der er gavnlig for moderen og barnet under graviditeten: D-vitamin, Kalk, Folinsyre og gravitaminpiller
  • Mulighed for samtaler med tilknyttet psykolog
  • Mulighed for samtaler med socialrådgiver, der har en rådgivende funktion – fx med hjælp til hvordan man søger økonomisk støtte, og hvordan man kontakter de korrekte myndigheder
  • Åben Cafe, hvor man kan snakke med en jordemoder eller sundhedsplejerske, og man kan møde andre gravide på Nørrebro

Et team af jordemødre, sundhedsplejersker, psykologer og socialrådgivere vil tilbyde gravide på Nørrebro den bedst tænkelige støtte og vejledning.

Hvis du har spørgsmål til tilbuddet eller er du interesseret i at deltage, kan du kontakte Dorte Bertelsen på tlf. 23 39 06 54, som vil vurdere, om du kan deltage i tilbuddet. Læg en besked på deres telefonsvarer og de vil kontakte dig.

 

Projektleder Dorte Bertelsen
dorte.bertelsen@regionh.dk

 


Tilbuddet er finansieret af Sundhedsstyrelsens SATS-pulje, der har afsat midler til at yde ekstra omsorg for udsatte gravide. 
Tilbuddet optager deltagere i Sundhedshuset fra sommer 2013 
til foråret 2016.